LøkkeFonden gennemfører som en del af fondens indsatser ”Challenge”-forløbet, som er et læringsprojekt for drenge mellem 16 og 25 år. Challenge henvender sig til drenge, der har dårlige erfaringer med og resultater fra skolen, samt drenge som mangler tro på eget værd og potentiale med hensyn til uddannelse og job.
Challenge er et 16-ugers udviklingsforløb, der med fokus på cykel- og mentaltræning skal hjælpe drengene til at opnå en mere struktureret hverdag, en sundere livsstil og en tro på eget potentiale ift. uddannelse og job. Challenge gennemføres i samarbejde med lokale teams fra Jylland, Sjælland og Fyn.
LG Insight har for Løkkefonden gennemført evaluering af Challengeforløbet i årene 2018-2020. Evalueringerne viser bl.a., at drengene med indsatsen er blevet en del af et fællesskab og har fået styrket deres tro på egne kompetencer og muligheder. Evalueringen kan læses på denne side.