LG Insight skal sammen med BDO og PLUSS gennemføre en evaluering af initiativet Integrations- og Beskæftigelsesambassadører for Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
LG Insight evaluerer initiativet Integrations- og Beskæftigelsesambassadører for Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Ambassadørerne skal over fire år støtte 36 kommuner i deres indsats med at skabe flest muligt ordinære jobs til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2018 er der afsat godt 61 mio. kr. til indsatsen. Evalueringen skal løbende skabe dokumentation for effekter og understøtte udvikling af indsatser.
Evalueringen gennemføres af LG Insight i samarbejde med PLUSS og BDO Consulting.
LG Insight er tilknyttet yderligere evalueringsopgaver inden for integrations- og beskæftigelsesområdet i form af bl.a.
HackYourFuture: LG Insight er tilknyttet som evaluator af HackYourFuture. Foreningen underviser borgere med begrænset adgang til det danske arbejdsmarked – primært asylansøgere, flygtninge og familiesammenførte til flygtninge – i programmering. HackYourFuture og evalueringen er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.
Industriens Fond: LG Insight evaluerer otte målrettede indsatser, som med støtte fra Industriens Fond skal øge udbuddet af arbejdskraft og styrke danske industrivirksomheders rekrutteringsgrundlag.
Trampolinhuset: LG Insight evaluerer Trampolinhusets projektindsats Next Practice, som er en tidlig og helhedsorienteret integrations- og beskæftigelsesindsats med fokus på asylansøgere, flygtninge og familieforsørgede borgere med ikke-vestlig baggrund.
Kvinder i Bæredygtig Beskæftigelse: Roskilde Kommune har iværksat en målrettet indsats med henblik på at udvikle en styrket indsats for flygtninge og familiesammenførte kvinder. LG Insight sikrer løbende dokumentation af opnåede resultater og effekter.
EARN: LG Insight er en del af forskningsprogrammet EARN sammen med Københavns Universitet og VIVE. Formålet er at indsamle viden om og skabe overblik over de mange initiativer på integrationsområdet med henblik på at afdække, hvilke indsatser der har vist sig mest effektive. EARN er støttet af Innovationsfonden.