Det Kriminalpræventive Råd (DKR) ønsker i sit arbejde med digitale krænkelser at styrke forebyggelsesinitiativer med bredt fokus på trivsel, usunde dynamikker og kulturer blandt unge.
Som led i dette arbejde har LG Insight i 2020-2022 gennemført to undersøgelser for Det Kriminalpræventive Råd. Den ene undersøgelse afdækker forældres rolle i deres børns digitale liv – med fokus på forebyggelse af risikoadfærd. Den anden undersøgelse har afdækket skolernes erfaringer, udfordringer og muligheder ift. at forebygge, opspore og håndtere sager om digitale krænkelser.
Undersøgelsen vedr. forældreroller kan hentes via link på denne side, mens afdækningen af skolernes erfaringer og udfordringer offentliggøres primo 2023.