Fritidsjob kan hjælpe unge til bedre muligheder for uddannelse og job – og samtidig være en gevinst for samfundet.
Fritidsjob har en positiv effekt for unges trivsel og udvikling. Og særligt for udsatte unge er der en mangesidet effekt i form af styrkede sociale, faglige og personlige kompetencer og bedre muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Kendskab til og erfaringer med fritidsjob kan således hjælpe unge – ikke mindst nyankomne unge – til en styrket chancelighed i forhold til deres fremtidige uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning. LG Insight har ligeledes foretaget en undersøgelse, som viser, at fritidsjobbet også har positiv betydning for den unges familie.
Men det er ikke alene de unge og deres familier, som har udbytte af fritidsjobindsatsen. Også samfundet har gavn af de unges udvikling – både socialt og økonomisk. Hver krone anvendt på fritidsjobindsatsen kommer mangefold tilbage.
Netop nu er vi ved at afdække, hvad der er virksomheders gevinst ved at ansætte udsatte unge i fritidsjob. Resultatet forventes at kunne præsenteres i maj 2023.
Evalueringer og undersøgelser er finansieret af Den A.P Møllerske Støttefond